historien om

fanø fuglestation

Fanø Fuglestation startes ved stiftende generalforsamling den 2. september 2017 og historiens formålsparagraf udtaler klart, hvorfor Fanø Fuglestation er her:

–  ”§1. Formål: Foreningens formål er at fremme interessen for og beskyttelsen af fuglelivet på Fanø, især de ynglende og rastende fugle af regional, national og international vigtighed.”

Interessen for fugle er i fremgang i Danmark. Fugleturisme er an de mest stigende former for turisme på verdensplan. Der er derfor en øget efterspørgsel efter oplevelser med fugle som omdrejningspunkt. Vadehavet er et af verdens vigtigste fugleområder og fuglene er i høj grad årsagen til oprettelse af Nationalpark Vadehavet og Verdensnaturarv Vadehavet. Oprettelsen af et fugletrækscenter i en hidtil uset standard og som stor turistattraktion i Vester Vedsted er et resultat af denne udvikling. I Danmark har vi en række fuglestationer oprettet af Dansk Ornitologisk Forening på nogle af de bedste fugletræksteder i Skagen, Blåvand og Gedser. Disse tilbyder et bredt udbud af oplevelser til fuglenørder og folk med en bred naturinteresse. Imidlertid har Dansk Ornitologisk Forening ikke planer om at oprette flere fuglestationer, hvilket har ansporet til at trække i arbejdstøjet og gå i gang på Fanø.

Fanø er beliggende midt i Vadehavets fugleparadis og som et af de bedste fugletræksteder i Danmark og derfor en oplagt lokalitet til at oprette en egentlig fuglestation. På Fanø har vi oprettet foreningen Fanø Fuglestation og er i gang med at udvide vores aktivitetsniveau. Vi tilbyder en række arrangementer i form af guidede ture, events og samarbejde med andre fugletræf. En grundsten i fuglestationens formidling er de aktuelle optællinger af rastefugle, trækfugle og ringmærkning. Indtil videre har vi fungeret med midlertidige løsning til overnatning af personale, men på længere sigt stiler vi efter en fysisk fuglestation. Denne skal være indrettet med mulighed for overnatning af træktæller og ringmærker, samt evt. besøgende og medhjælpere.

Fanø Fuglestation har en facebookside med over 1100 medlemmer og en hjemmeside.

Tidligere har vi haft arrangementer med engelske fuglekiggere med stor succes. Da der er over en mio. medlemmer af de engelske fugleforeninger er der et potentiale, som vi gerne vil udvikle i samarbejde med aktører i turismesektoren.

en_USEnglish
en_USEnglish
Scroll to Top